KRAGEKÆR MEJERI

Siden Palle og jeg så det første gang i det tidlige forår 1996, har det været en omkostningsfuld forelskelse. Det var uhyre forfaldent, og kun vores gode fantasi, kreditforeningen og bankens velvilje, der har reddet den før så stolte bygning fra forfald. Desuden har mange af vore venner ydet en stor indsats.De har givet mange hjælpende hænder i årenes løb. Vi bygger stadig om, og trods der mangler lidt hist og pist, er det nu et velfungerende bo og arbejdssted for os alle tre.
Teatertekniker og mirakelmager Palle Berg, min kæreste videojournalist Martin Ramsgaard og mig – Mai-Britt Schultz.

NAVNET KRAGEKÆR MEJERI

Kragekær har to etymologiske oprindelsesforklaringer – Krag betyder på oldnordisk Stige – som i historien med kong Rolf Krage – som fik sit tilnavn fordi han var lang og ranglet som en stige.
En anden mere sandsynlig udlægning er at Krag også er et ord for de trægudebilleder vore forfædre havde af Odin, Thor, Frej etc.

Omkring mejeriet har ligget en del gravhøje, inden for umiddelbar se afstand har der ligget mindst 6, foruden den der ligger under gulvet i vores store skummesal…… Der hvor der nu er kunstskole.
På marken bag os har ligget et vandhul, som i begyndelsen af 1990erne er blevet fyldt op.

BELIGGENHED:

Selve Mejeriet ligger 13 meter over havets overflade, og som sådan er det næsthøjeste punkt på Tåsinge. Mejeriet har tidligere været brugt som sømærke

Mejeriet ligger på Knasterhovvej –
Navnet kommer af den store dobbeltkamrede gravhø,j der ligger længere nede af vejen.
Også kaldet Capers Høj – Navnet betyder simpelthen STENHØJEN.
Knast er oldnordisk for knold f.eks. af sten, og hov betyder høj –
I stenene er der spor af skålgruber, som er offermærker fra Broncealderen.
Indeni er der en mindre Stenalder høj – Så siden den tid har der altså boet folk i området.

MEJERIETS HISTORIE

Mejeriet er bygget som andelsmejeri i 1912 i ”Bedre dansk byggeskik”.
Det er som så mange danske mejerier tegnet af arkitekt P.H.Phillipsen. Mejeriet blev opført på en mark lidt uden for landsbyen Skovballe, som det var skik, og på resterne af en gravhøj.Det afløste det tidligere Staus Mejeri, som sammen med Staus mølle ligger ret tæt ved.
Og der blev ikke sparet på noget, der var de flotteste rester af mosaiknedlægninger i terassogulvene i skummesalen.

Mejeriet var bygget til at fungere på dampdrift, så i min tegne stue kan man stadig se spor efter den store dampkedel og ophæng til drivaksler. Efter mejeridriften ophørte, har mejeriet været brugt som bl.a. minkfarm og værksted for den opfinder Karl Jensen udviklede sig til – mejeriet var fuld af hans mærkelige hjemmebyggede snedkermaskiner da vi overtog.

MEJERIDRIFT PÅ TÅSINGE

Da vi købte mejeriet i 1996 havde der ikke været mejeri i mange år. Produktionen af mælk stoppede allerede under 2. verdenskrig. Siden fungerede det i nogle år som mælkeopsamlingssted for Damkilde mejeri i Bjerreby.

Der var 5 mejerier på Tåsinge – Damkilde i Bjerreby, Thorskilde i Landet, Kragekær ved Skovballe, Valdemars Slots mejeri og et i Vindeby.

Tåsinge var op til midten af 1960erne, det sted i Danmark der produceredes mest mælk pr. km2.
I dag er der ingen fungerende mejerier.
Damkilde er nu konservatorværksted,
Thorskilde er revet ned,
Kragekær kan ses på resten af siden,
af Vindeby er der kun navnet tilbage ( Vindeby Ost)
Valdemars slot har ikke mere landbrugsproduktion.